Webinar - Panpastel til dine crepepapirblomster 21.nov 2022.

I dette webinar (Talk) får du en introduktion til at bruge PanPastel på dine crepepapirblomster.

Incl. 5 dages replay.

 

Har du lyst til at få dine crepepapirblomster til at se endnu mere naturtro ud, så er det farvenuancerne du skal have fat i. Det kan gøres på mange måder, blandt andet vha Panpastel.

De fine PanPastel er pastelfarve i små flade bøtter, som minder mest om øjenskygge og er forrygende til at give liv til crepepapirblomster.

I dette webinar vil jeg vise dig forskellige teknikker til at bruge Panpastellerne, så du kan give dine blomster nye udtryk. Både før, under og efter samling af blomsterne.

Du har mulighed for at stille spørgsmål eller kommentere undervejs, via chatten.

Vær med i dette hyggelige webinar, hvor du bagefter kan lege videre på dine egne blomster.

Jeg vil vise dig hvordan du laver bruger Panpastel vha forskellige metoder.  Du sidder derhjemme i din yndlingsstol og drikker kaffe eller te af din yndlingskop imens.

Alle kan deltage, uanset om du har arbejdet med crepepapirblomster før, eller ikke. Hvis du allerede har indkøbt Panpastel og det driller dig, så bliver du klogere her. Og hvis du har overvejet at anskaffe dig Panpastel bliver du klogere inden du investerer.

 

Tidspunkt: 

Mandag d. 21. november 2022, klokken 19:00.

Dagen efter får du en opfølgende mail med diverse info fra webinaret, incl link til replay, som giver dig mulighed for gensyn i 5 dage efter webinaret.

  


Alt det praktiske ved køb og adgang til Zoom.

Når du har gennemført købet til webinaret, får du en mail med alle oplysninger du skal bruge:

  • Beskrivelse af hvordan du kommer på zoom, hvis det er første gang du skal på.
  • Link til zoom-webinaret.

Mailen kommer umiddelbart efter at du har købt adgang. Desuden kommer den et døgn før og en time før webinaret gennemføres. Så du altid kan finde det korrekte link.

Hvis du ikke modtager mailen, er det vigtigt at du tjekker din spam-mappe.

Det anbefales at du deltager i webinaret på enten en PC eller en tablet. Det bliver nemt for småt på en telefon.

NB! Du vil ikke kunne ses i webinaret, kun underviseren. Men du kan deltage på chatten, og det kan være ret hyggeligt.

 

 

Materialer du skal bruge i webinaret:

­

Til dette webinar behøver du ingen materialer. Webinaret er et TALK, hvilket vil sige at jeg viser frem og du kigger med (modsat de webinarer der er en workshop, hvor du arbejder med undervejs).

­

Når købet er gennemført, får du en rabatkode på 10 % til webshoppen på kroyerskvarter.dk. Koden virker fra købstidspunkt og frem til 7 dage efter webinaret er afholdt.

   

Om underviseren:

Tina Krøyer er uddannet industriel designer/produktudvikler i tøjbranchen, og har arbejdet med kreativitet og formgivning hele sit liv. De seneste 20 år har Tina undervist på både håndarbejdsseminarium og beklædningshåndværkeruddannelsen i VIA/TEKO i kreative formgivningsfag. Tina er således en erfaren underviser og formidler af stof. De seneste corona-perioder har hun undervist rigtig meget online, både via ZOOM, meet og webinarer.

Crepepapirblomsterinteressen blev vakt på en tur til New York i 2018, og hun har været solgt lige siden.

I efteråret 2020 udgav hun bogen "Crepepapirblomster, materialer og teknikker”. Den første bog på dansk om at lave de skønne crepepapirblomster. I efteråret 2022 udkommer efterfølgeren ”Crepepapirblomster 2 – farvning og finesser”, som handler om blomsterklassikere og masser af indfarvningsmetoder, til at give blomsterne ekstra liv og løfte dem til næste niveau.

Se eksempler på Tina Krøyers egne crepepapirblomster på www.tinakroyer.dk og på Instagramprofilerne @kroyer_paperflower og @kroyerskvarter.dk

panpastel-blomster-scaled